Tyrkiet - onsdag den 18. juni - onsdag den 2. juli 1997

Forrige dag Oversigt Næste dag

Tirsdag den 24. juni 1997

Så var det dagen, som vi havde snakket så meget om, og havde glædet os så meget til. Klokken 8:00 var alle mødt op på altanen under far og mor’s altan.

Fødselsdagsbarnet sad intetanende på terassen ovenpå og nød sin morgenkaffe i fred og ro. Det blev nu snart slut med denne ro. Et blandet kor sang fødselsdagssang så højt, at det kunne høres ovenpå. Derefter var der fælles kaffe med gaveoppakning og oplæsning af breve som Houborg, PIO og Jytte havde skrevet.

Klar til fødselsdagsmorgenbord (24. juni 1997)
Jens & Anni med motiv fra Frederikshavn (24. juni 1997)
Poul Sørensens billede (24. juni 1997)

Klokken 9:00 var der afgang med dagens overraskelse. Far tog afsted med mange tanker i hovedet - men mange gode forslag til, hvad han mente, der skulle ske. Han gættede også målet for dagens udflugt, selv om han blev kørt en omvej til havnen. Det så ud til, at han var tilfreds.

Vores båd for en dag (24. juni 1997)
Erik dykker ved båden (24. juni 1997)

Denne tur blev også en oplevelse, som man aldrig vil glemme. Naturen, klipperne, stranden - så helt anderledes ud fra en båd og vandet var et kapitel helt for sig selv. Det var bare så blåt og klart. På turen blev der gjort stop flere gange, så de badelystne kunne springe i.

Efter 3 - 4 timers sejlads blev ankeret kastet ud i en lille bugt og kaptajnen gik igang med at tilberede vores frokost. Den bestod af kebab, kylling, salat og spaghetti. Meget lækkert! Efter frokosten kom der mavedansere ombord og fødselsdagsbarnet, Brian og Erik optrådte på festlig vis sammen med disse to mavedansere.

Maden tilberedes på bådens grill (24. juni 1997)
Maden smager rigtig godt (24. juni 1997)
Mavedansere byder Erik på dans (24. juni 1997)

Der var en livlig aktivitet omkring båden med masser af forskellige tilbud om is, jetski, gummiræs efter motorbåde o.s.v. Sjovest var det, da Alex og Erik blev parkeret i hver sin gummiring og så ræsede de efter en motorbåd med måsen lige i vandskorpen.

Klar til vild og våd tur for Alex & Erik (24. juni 1997)
Udsigten fra båden mod klippen med borgen (24. juni 1997)

Senere blev der drukket champagne og åbnet flere pakker.

Vi var tilbage i Alnalya igen kl. 17:30, adskillige oplevelser rigere. Vel hjemme igen, et hurtigt bad og omklædning. Og så var vi igen klar til at drage af. Denne gang mod Snowdrop, hvor aftenens fest skulle være. Snowdrop er en stor, flot restaurant, som ligger langt oppe i bjergene bag Alanya. Turen herop var en stor oplevelse og oplevelsen på Snowdrop blev ikke mindre.

Der blev serveret tyrkisk buffet - meget lækker mad. Her var alt, hvad hjertet begærer.

Stor buffet (24. juni 1997)
Fødselaren Jens og Anni ved bordet (24. juni 1997)
Erik & Karin til fest (24. juni 1997)
Tanja ved bordet (24. juni 1997)
De unge bader under fødselsdagsfesten (24. juni 1997)
Fødselaren får lagkage (24. juni 1997)

Derefter var der underholdning med tyrkiske folkedansere. Erik og Tanja blev hevet op og skulle deltage i underholdningen - hvilket de gjorde til bravour! Senere var der mavedans, som havde set Erik brilliere tidligere - så han blev straks hyret igen. Han har sikkert hvisket et eller andet i øret på mavedanseren, for efterfølgeren til Erik blev fødselsdagsbarnet, som også kunne underholde!

Ovenpå alt den underholdning, blev der budt op til dans, og der blev danset flittigt af både store og små. Adskillige timer senere, mange oplevelser rigere, vendte vi tilbage til Empire.

Anni & Jens danser (24. juni 1997)
Danny og Mads i baren (24. juni 1997)
Jette med drink (24. juni 1997)
Jens og danserinde danser (24. juni 1997)

Forrige dag Oversigt Næste dag